site created and hosted by skandiaweb
  • 1.png
  • 2.png
  • 3.png

Om os

Vi er en virksomhed, som følger med udviklingen. Vi anvender de
normale procedurer inden
for grise-
og kreaturhandel.

Kontakt os

Såfremt du ønsker at blive
kontaktet eller har spg,
venligst benyt vores
formular.

Kreaturer

Vi køber og sælger følgende typer kreaturer:







Dansk Holstein




Kendetegn:
Den sortbrogede malkeko er den mest kendte og almindelige malkeko i Europa. Typisk er den sort og hvid og er den malkerace der giver mest mælk. 
Koen har en meget firkantet og markeret bygning. Den måler ca. 140-160 cm i stang (fra haleroden til klovens kontakt med jorden.) Og er derfor et stort dyr. Racen hører også under de store malkeracer. Som ved alle malkeracer, er hofte og få ribben tydelige. En Sortbroget Malkeko vejer mellem 600-700 kg. En kalv vejer 35-50 kg ved fødsel. Årlig mælke ydelse 8000- 11 000 kg protein indhold 3,33 %, fedt indhold 4,04 %













Jersey

Kendetegn:

Jersey koen har en meget tyk mælk. Racen er meget mindre end andre kvægracer og også langt mere nysgerrige. En Jersey ko vejer mellem 350-550 kg. En kalv vejer 20-35 kg ved fødsel. En Jersey er oftest cremefarvede, lyse eller brune. Røde kør ses ofte og undertiden har de sort maske og mørke ben. Koen er lille og en smule kantet. Den har en svej på næseryggen, som man ikke ser på andre danske malkekvægsracer. Ribben og hofter er tydelige, og benene er korte og stabile. Årlig mælke ydelse 5000- 8000 kg protein indhold 4,12 %, fedt indhold 6,5 %
















 

Rød Dansk Mælkerace




Kendetegn:

En Rød Dansk malkeko er typisk rød eller rødbrun. En Rød Dansk Malkeko vejer mellem 500-650 kg. En kalv vejer 30-45 kg ved fødsel. Koen er kraftig, men dog markeret omkring hofter og ribben som enhver anden malkeko. Den måler ca. 130-150 cm i stang (fra haleroden til klovens kontakt med jorden.) Racen hører også under de store malkeracer, men hører dog også til hos kødkvæg. Årlig mælke ydelse 8000- 9000 kg, protein indhold 3,52 %, fedt indhold 4,2 %.















Charolais



Charolais er en muskuløs race med forholdsvis kraftige lemmer. Farveskalaen går fra hvid til cremefarvet, enkelte dyr er lidt mørkere. Oprindelig anvendtes Charolais som både  malke- og kødrace. Udvoksede tyre vejer 1.200-1.400 kg., køer 700-900 kg. Kvierne kælver i gennemsnit 2½ år gamle og den produktive levealder er høj.












 


Hereford



Farvetegningen er karakteristisk: mørk rød med hvidt hoved, hvid underside og en smal hvid stribe hen ad ryggen. Desuden er den nederste del af lemmerne hvide. Udvoksede tyre vejer 1.000-1.200 kg, køer 650-800 kg. Enkelte dyr kan opnå en noget højere vægt. Hereford findes både som hornede og hornløse .





 

 

Limousine






Limousine er typisk  rødlig-orange farvet med lyse højdepunkter omkring øjnene og snude. God frugtbarhed, tidlig kælvningsalder, lette kælvninger og livskraftige kalve medfører mange levendefødte kalve i besætningerne. Nettotilvæksten er nu på 830 gram pr dag, men det enestående avlsarbejde gør, at dette tal stiger hvert år. Levende vægt Limousine kvæg er omkring 800 kg, tyre tendens til at være en smule tungere.











Angus



Racens kendetegn er den sorte farve, hornløshed (pollethed), den kompakte massive krop og de forholdsvis korte ben. En udvokset tyr vejer  ca. 1.200 kg,  og er 150 cm høj og en ko vejer  ca. 750 kg, og er 138 cm høj. Godt temperament værdsættes. Tilvækst  på ungtyrene, ca. 1,6 kg daglig.













Simmental



Til Simmentals kendetegn hører først og fremmest evnen til at producere hurtigt. Simmental har enorme anlæg for stor daglig tilvækst – en tilvækst på 2.000 g. pr. dag . Udvoksede køer vejer 900-1.000 kg. og udvoksede tyre 1.400-1.600 kg. Racen rummer såvel pollede som hornede dyr. Typisk har dyrene hvide hoveder, af og til med ”briller”. De er brogede med et utal af farvevarianter, der strækker sig fra de helt lysegule til de dybt mørkerøde med et væld af kombinationsmuligheder.













 
Kurt Nisgaard ApS  •  Rk Møllevej 1 A, 6900 Skjern  •  Tel.: +45 97 36 22 33  •  info@nisgaard.dk
Brug af cookies
Hjemmesiden bruger cookies.

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere og hjælper os med at levere vores tjenester. De oplyser hvordan du bruger vores hjemmeside og hjælper os med at forbedre din og andres oplevelse af hjemmesiden.

Klikker du videre på hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.

Ønsker du at slette cookies kan der findes vejledninger på Google, se mere her.

OK, forstået!